Alle myter om strandsvingel kan smides over bord

Hvad har De undersøgt?

“Vores forskning fokuserede på at tilbyde klimaadaptive strategier til kvægbrugere for deres græsmarksdyrkning. Undersøgelsen var især rettet mod tørke. I de senere år har vi set, at tørke fører til mindre og lavere kvalitet af grovfoder. Det øger omkostningsprisen for en liter mælk. Alt i alt er det ikke bæredygtigt. Vi har undersøgt tørkeresistente græsarter såsom strandsvingel, hundegræs og festulolium – en krydsning mellem engsvingel og italiensk rajgræs. Kun for strandsvingel har vi ud over dyrkningsforsøg også lavet fodringsforsøg sammenlignet med alm. rajgræs, fordi denne art vurderes som den mest lovende.”

Hvad er konklusionerne?

“Strandsvingel er overlegen i udbytte. Det ved vi selvfølgelig allerede fra litteraturen, men det er nu endnu en gang bekræftet i nyere praksisforsøg med de nyeste sorter. Vi har forsket i fire år. I tørre år ser vi, at strandsvingel giver 45 procent mere tørstof end alm. rajgræs, og i våde år 20 procent. Især kombinationen af strandsvingel og rødkløver er meget lovende.”

Hvad gør kombinationen af strandsvingel og kløver så særlig?

“Om strandsvingel siges der ofte, at den har en lavere fordøjelighed og et lavere foderoptag. Men når man kombinerer strandsvingel med tilstrækkeligt rødkløver, forbliver tørstofoptaget og mælkeproduktionen på samme niveau som med alm. rajgræs. Her skal man tænke på 30 til 40 procent rødkløver i ensilagen.”

Strandsvingel i dyrkningsplanen er en god forsikring

Maarten Cromheeke - ILVO

Hvordan ville De omsætte denne konklusion til praksis på landmandsniveau?

“I undersøgelsen dyrkede vi en monokultur af strandsvingel og en monokultur af rødkløver. Vi blandede forskellige mængder kløver ind. I praksis foregår det naturligvis anderledes: rødkløver tilsættes et blandingsprodukt med strandsvingel. Kløver har et forårsdyk og en sommer-top. Om foråret står der ca. 20 procent kløver på marken, og om sommeren kan det endda være op til 80 procent. Derfor er en ‘lasagnesilo’, hvor alle slæt lægges lagvis i stakken, en rigtig god løsning. Ved udfodringen får man så den ideelle blanding af strandsvingel og rødkløver.”

Hvordan ville du anvende strandsvingel på en mælkeproduktion?

“Strandsvingel i dyrkningsplanen er en god forsikring; den rodfæster sig over en meter ned i jorden. Som kvægbruger ved du, hvilke marker der er mest følsomme over for tørke. Ved at så disse arealer med strandsvingel gør du din bedrift mere klimaadaptiv. Det giver både økologiske og økonomiske fordele, især når det kombineres med rødkløver. Rent græs kræver 300 til 360 kg kvælstof om året. En græs‑kløvermark kan nøjes med 140 til 170 kg kvælstof. Det er en stor fordel.”

Forbliver udbyttet af strandsvingel på et højt niveau gennem årene?

“Efter såning bruger strandsvingel det meste af energien på at udvikle et stærkt rodsystem, og derfor er udbyttet lavere. Det gælder især for første og anden slæt i det første år. Derefter retter det sig. I det andet år overhaler strandsvingel alm. rajgræs med god margin, og i de følgende år fortsætter denne tendens. Bemærkelsesværdigt er det også, at råproteinindholdet i strandsvingel er på niveau med eller højere end i alm. rajgræs. På grund af den høje tørstofproduktion skulle man forvente en fortyndingseffekt, men det er ikke tilfældet. For strandsvingel med kløver ligger råproteinindholdet gennemsnitligt højere end i rent græs.

Over et helt vækstsæson optager strandsvingel ofte mere kvælstof, end der er tilført med husdyrgødning og handelsgødning. Hvordan dette præcis hænger sammen, har vi ikke undersøgt. Vi forventer dog, at der med strandsvingel er mindre udvaskning af næringsstoffer på grund af den dybe rodudvikling. Der går altså færre mineraler tabt. Min personlige konklusion er, at strandsvingel også udnytter den kvælstofdeposition, der falder på marken via tør eller våd nedfald. Derfor giver den et højere kvælstofudbytte, end der mekanisk tilføres.”

Især kombinationen af strandsvingel og rødkløver er meget lovende

Maarten Cromheeke - ILVO

Strandsvingel siges at være mindre velsmagende. Køer skulle spise mindre af det og give mindre mælk. Kan denne myte afkræftes?

“Absolut! Mælkeproducenter behøver slet ikke at være bekymrede for at bruge strandsvingel. I de rationsforsøg, vi undersøgte med 60 procent tørstof fra græs‑kløver, 30 procent tørstof majs og 10 procent tørstof roepiller, så vi ingen forskel i foderoptag. Tilbage står kun de økologiske og økonomiske fordele ved strandsvingel i kombination med rødkløver. Jeg tør bestemt sige, at alle myter om strandsvingel kan afkræftes.”

Hvilke tips er der ved høst af strandsvingel?

“Når strandsvingel er slået, ligger det luftigt på marken, hvilket gør, at bladet tørrer hurtigt. Det er vigtigt at tage højde for dette ved slæt. Hvis du har flere marker, der skal slås – f.eks. med alm. rajgræs – så slå marken med strandsvingel som den sidste. Rivning er ikke nødvendig, og marken med strandsvingel bør rives lige inden finsnitteren kommer. På den måde bliver strandsvinglen ikke for tør i siloen. Den hurtige tørring gør kombinationen med kløver endnu mere attraktiv, da rødkløver tørrer langsommere. Det giver et ideelt tørstofindhold. Et andet tip er at slå den allerførste slæt af strandsvingel i tide. Strandsvingel etablerer sig nemlig langsomt efter såning. For at modvirke ukrudtstryk anbefales det derfor at slå tidligt, selv om den første slæt endnu ikke er fuldt udviklet.”

Er der et optimalt niveau for mængden af strandsvingel på bedriften?

“Det afhænger naturligvis af bedriftens situation, men min fornemmelse er, at strandsvingel gerne må udgøre 30 til 50 procent af den samlede græsandel på en bedrift. Det passer rigtig godt sammen med de moderne, hurtigt fordøjelige rajgræsser med et højt sukkerindhold. Strandsvingel tilfører her en sund andel NDF. Derudover gælder efter min mening for enhver mælkeproducent: bland kløver i for at opnå størst muligt økonomisk og økologisk udbytte.”

Er der stadig udviklingspotentiale i forædlingen af strandsvingel?

“Det tror jeg bestemt. Forædlingen af alm. rajgræs er allerede meget langt, men strandsvingel har stadig et betydeligt potentiale. Virksomheder som Barenbrug arbejder intensivt med dette.”

Hvad er NutriFibre?

NutriFibre®‑teknologien er græs med et stærkt og dybt rodsystem samt næringsrigt, proteinholdigt blad. Derfor præsterer blandinger med NutriFibre bedre på fire punkter end almindelige græsser.

Mineral-effektiv fordi NutriFibre udnytter næringsstoffer meget effektivt,

Sunde køer fordi NutriFibre har et blad med høj strukturværdi,

Højest proteinudbytte fordi NutriFibre giver et højt (protein)udbytte,

Klimaresistent fordi NutriFibre klarer ekstreme tørkeperioder og lange, våde perioder særdeles godt.

Græsfrøblandinger med NutriFibre leverer optimalt grovfoder til den moderne mælkeproducent. NutriFibre‑teknologien giver mælkeproducenter en løsning til deres bedriftsstyring under vidt forskellige forhold. I Europa har allerede et stort antal mælkeproducenter valgt NutriFibre, og de fodrer dette græs til deres køer med stor tilfredshed.