"Resultatet er et højere græsudbytte af en højere kvalitet, hvilket passer som fod i hos de moderne mælkeproducenter."
Harmen van der Sluis

Forebyg skridning af græsset

Protein er et essentielt men dyrt næringsstof for dit malkekvæg. Græs af høj kvalitet indeholder en masse protein og er således vigtigt for at holde omkostningerne til din malkekvægsbedrift så lave som muligt. Men hvis græsset begynder at skride, falder kvaliteten og mængden af protein. Med skridningssynkronisering fra Barenbrug er det nemt at forebygge at græsset skrider.

 

Tekst: Harmen van der Sluis

Så snart græs begynder at skride, standser væksten.

Så snart græs begynder at skride, standser væksten. Foderværdien falder, og det samme gør fordøjeligheden og smagen. Græs der er skredet igennem har en 15 % lavere foderværdi end græs der ikke er skredet igennem. I praksis fodres der mindre med dette græs og mere med kraftfoder. Det medfører øgede omkostninger. Desuden er det skadeligt for mineralkredsløbet på din bedrift. Ved afgræsning er problemet med det skredne græs, at køernes foderoptag falder væsentligt. Græs blomstrer ikke i det år, hvor det sås. Det skal først ”overvintre” én gang. Almindelig rajgræs og strandsvingel blomstrer under normale omstændigheder kun én gang om året. Stænglen er 10 dage om at udvikle sig fra bunden af planten. Blomsten kan mærkes i stænglen som en slags ujævn fortykkelse. Blomsten sidder nu indkapslet i den del af planten med mest sukker, og foderværdien er her maksimal. Efter disse 10 dage kommer blomsterstænglen til syne, og foderværdien falder drastisk.

Foderværdi og blomst

Så snart blomsterstænglen kommer til syne, falder foderværdien.

Skårlæg, før blomsterne bliver synlige

De 10 dage, hvor blomsterstænglen kan mærkes men endnu ikke er synlig, er tidspunktet for skårlægning særdeles optimalt. Foderværdien er på dette tidspunkt maksimal, og hvis du skårlægger med blomsterstængler, der stadig er under udvikling, forebygger du kvalitetstab. Hver enkelt græssort har en specifik blomstringsdato – det er påvist gennem flerårige undersøgelser. En blanding af flere sorter har således tit en lang periode, hvor der altid er græs der blomstrer. Det vil sige, at du aldrig bliver i stand til at opnå den højeste kvalitet. Det var ikke så stort et problem tidligere, hvor mælkeproduktionen var forholdsvis lav. Nu om dage stilles der langt højere krav til mælkeproduktionen. Græsset skal derfor være af kraftfoderkvalitet. Ud over optimal græsgenetik er planlægning meget vigtig for at høste det bedste grovfoder. Det er muligt med en græsblanding, hvor sorterne ligger tæt på hinanden med hensyn til blomstringsdatoer.

Struktur, energi og proteinindhold*

  Protein Sukker NDF
Blad   22-30% 5-8%  45-55%
Pseudostængel  11-12%  20-25%  48-52%
Blomsterstængel 10-12%  11-12%  65-68%

* Forskellige sorter af almindelig rajgræs høstet ved 3.500 kg tørstof/ha ved normal gødskning.
Kilde: Undersøgelse foretaget af Barenbrug Research i samarbejde med Wageningen University & Research

Blomstringssynkronisering i GreenSpirit•Tetra Plus

Barenbrug har i år tilpasset skridningstidspunktet i vores GreenSpirit•Tetra Plus blanding. Sorterne i denne blanding afviger højst en uge indbyrdes med hensyn til skridnignsdatoerne. Det bevirker, at du kan styre kvaliteten endnu bedre ved at høste på det helt rigtige tidspunkt. Resultatet er et højere græsudbytte af en højere kvalitet, hvilket passer som fod i hos de moderne mælkeproducenter.

GreenSpirit•Tetra Plus

GreenSpirit•Tetra Plus giver et maksimalt udbytte i de første slæt om foråret. Ekstra højt tørstofudbytte om foråret, hvor græsset har den højeste næringsværdi, betyder et særligt højt ”mælkeproduktionsudbytte” fra slætmarkerne. Desuden har GreenSpirit•Tetra Plus en hurtig genvækst efter slæt.

tilbage