Førstehjælp til udtørrede græsmarker

Den tørke, der lige nu hærger i Danmark, giver store skader på afgrøderne. På mange græsmarker har der ikke været vækst i mange uger, og farven er skiftet fra grøn til udtørret gul. Konsekvensen er, at mælkeproducenterne allerede nu må tage hul på grovfoderforrådet til den kommende vinter.

 

Hvad kan du gøre for at hjælpe din græsmark bedst muligt igennem tørken?

Vær forsigtig med klipningen

At klippe græsset i tørkeperioden kan give store skader på din græsmark. Er græsset lavere end 20 centimeter (2.000 kg pr. hektar), er det bedst at udsætte klipningen. Efter klipningen bruger græsplanten af sine reserver for at danne nye blade. Men i tørre perioder har planten brug for disse reserver for at overleve. At køre med maskiner på græsmarken vil desuden være en for stor belastning for græstæppet og vil give kørespor, der forbliver synlige i lang tid. Hvis du vælger at klippe græsset alligevel, så klip det ikke kortere end 7 centimeter.

 

Afgræs marken i ny og næ

Lejlighedsvis afgræsning i tørre perioder er med til at sikre genoprettelse af græsmarken. Hvis du lader dine køer æde græsresterne i aftentimerne, gavner det græsset. Hold godt øje med sundhedstilstanden hos køer, der udelukkende går på græs (kvier). De kan hurtigt blive afmagrede på grund af den ringe forsyning af græs.

 

 

Har dit græs overlevet tørken?

Græs kan godt overleve en tør periode. Det er nemt at undersøge, om dit græs er nået levende ud på den anden side. Grav et stykke tørv på 20 x 20 cm fri af græsmarken, og læg den i en balje vand i 10 minutter. Hvis der efter et par dage er dannet hvide underjordiske rødder, eller græsset har fået grønne spidser, skal græsmarken nok komme sig efter tørken. Hvis det ikke er tilfældet, står marken sandsynligvis ikke til at redde. Retablering er i så fald den eneste mulighed, du har for at sikre din grovfoderproduktion.

 

Pas på alm. rapgræs

Hvis der i den græstørv, du gravede fri, dannes nye planter med "hvide fødder", skal du være opmærksom. Risikoen for udvikling af alm. rapgræs og enårig rapgræs i din græsmark er i så fald meget stor. Alm. rapgræs kan bekæmpes med regelmæssig strigling af marken.

Nysåning

Kan din græsmark ikke længere reddes, er retablering den eneste mulighed. For at sikre det bedste resultat er det vigtigt først at fjerne kvikgræs og ukrudt omhyggeligt fra græsmarken. Efter 10 dage kan du fræse og tilså græsmarken på ny.

 

Tørkeresistens

I perioder med tørke er der fysiske forskelle på de forskellige græsarter. Uønskede græsarter som alm. rapgræs er de første, der bukker under. Alm. rajgræs har længere rødder, men mange steder oplever vi, at den også har det svært. Blødbladet strandsvingel er den græsart, der er mest tørkeresistent. Den har rødder helt ned i 1 meters dybde og giver et grovfoder i høj kvalitet, tørken til trods.

 

Læs mere om blødbladet strandsvingel

 

Pas på nitratforgiftning

Som følge af mineraliseringen og uudnyttede gødningsstoffer har jorden et højt indhold af kvælstof i sommermånederne. Det kan resultere i græs med et (for) højt proteinindhold eller for meget nitrat. Giv ikke dine køer for meget af dette græs som foder. Den bedste løsning er at supplere med fodermajs eller andet foder. I den tørre sommer i 1976 døde mange køer af nitratforgiftning. Det kan ses på, at koens vulva bliver brun (lige under halen).

tilbage