Johan og Michael Levy på Kalsbøl Gods har i årtier været frøavlere og har dermed et stort knowhow. Men de er opsatte på at blive endnu bedre og har god sparring med frøavlskonsulent Poul Sejersen fra Barenbrug, som de indledte samarbejde med i 2005.
Interview med Johan og Michael Levy - Tekst: Niels Damsgaard Hansen
Det kører godt. Vi får det modspil, vi gerne vil have. Og det er en smal organisation, som lytter til os med kort fra ord til handling. Sådan siger brødrene Johan og Michael Levy fra Kalsbøl Gods om samarbejdet med Barenbrug. De to er vokset op med frøavl, fordi deres far også var passioneret avler. I år har de 192 hektar med græsfrø ud deres i alt 750 hektar ejet og forpagtet. Desuden har de vinterhvede, vårbyg, vinterraps og spinat i 2020 markplanen (se den i boksen). Al vores korn er fremavl. Så det er kun vinterraps, vi ikke fremavler, fortæller de. Med en beliggenhed ikke så langt fra Juelsminde og dermed ret tæt på kysten er det også et velegnet område til avl af netop græsfrø.
Ret hurtigt bliver man hvirvlet ind i en intens faglig snak med brødrene Levy. De går nemlig meget op i deres landbrug. Men ikke kun det. De interesserer sig også for at vide endnu mere. Selvom de allerede ved en masse. Sparring er et nøgleord for os. Vi sætter også stor pris på, at der bliver lyttet til os, når vi har noget på hjerte, lyder det samstemmende fra dem. Udover det rent faglige omkring dyrkningen af frøgræs er der selvfølgelig også det økonomiske. Vi gør vores bedste for at avle høje udbytter af høj kvalitet og forventer selvfølgelig en god afregning af vores avl. Det får vi også, mener de. I deres verden er det endvidere et gode for landmændene, at der er flere spillere at vælge mellem inden for frøavlen. Konkurrence holder aktørerne på tæerne, fastslår Michael og Johan Levy.
Vi byggede en ny hal på 1.950 kvadratmeter i 2016 til vores tørreri på 900 kvadratmeter og nogle af maskinerne.
Kvalitet i avl af græsfrø starter med etableringen. Der er mange måder at gøre det på, og vi har gennem årene prøvet flere af dem, fortæller Johan Levy.Engrapgræs udlægger de ved såning af vinterhvede med deres Lemken såmaskine. Frøet bliver bredsået og kun dækket af den jord, efterharven bearbejder, siger han. Tidligere brugte de at lægge frøet oveni sårillen - men det gav ikke samme gode etablering som den nuværende metode. Rødsvingel og rajgræs udlægges samtidig med såning af vårbyg. Vi sår dem separat i hver anden række, så der er god plads til såvel byggen som rødsvinglen, forklarer han. Ud fra teorien er det ikke en metode, der giver lavere udbytte i vårbyggen, selvom rækkeafstanden mellem byggen er 33,4 centimeter. Og i starten af juli 2020 stod der et meget flot udlæg.
Udover en god etablering og pasning af frømarkerne er det en væsentlig forudsætning for at kunne avle frø i høj kvalitet at have eget tørreri, som bliver anvendt korrekt. Det er nemlig lidt for ofte et problem, at frø ikke bliver tørret ensartet og hurtigt nok ned til lagerfasthed. Ringe nedtørring kan føre til for lav spireprocent - og dermed muligheden for at få en ordentlig afregning. Det kan endda gå så galt, at et parti frø må kasseres. Vi byggede en ny hal på 1.950 kvadratmeter i 2016 til vores tørreri på 900 kvadratmeter og nogle af maskinerne, fortæller Michael Levy. I den fjerneste ende af hallen er der plantørreri med kørefast gulv opdelt i tre lige store enheder, hvor de to bruges til tørring og det tredje til lagring. De er hver især opdelt i sektioner. Har vi et mindre parti, der ikke dækker hele gulvet, kan vi nøjes med luft på den del af gulvet, der er afgrøde på, viser Johan Levy. Normalt tørres med kold luft, men der er mulighed for at tilføre varme hvis nødvendigt. Måden, frøet lægges ind på, er også meget vigtig, påpeger han. Der må nemlig ikke ske pakning eller dannes klumper, hvor tørreluften har svært ved at trænge igennem. Derfor læsses kun de første to-tre læs af i inde i planlageret. De læs trækkes nænsomt ud med skovlen på teleskoplæsseren. Herefter lægges resten ind med teleskoplæsseren, som drysser frøet ud ovenpå det, der allerede er lagt ind. Vi går aldrig i frøet og kan tørre det i op til knap to meters højde uden problemer, når det er lagt ind på den måde, siger han. Selvfølgelig hører det også med, at der skal være god overvågning af frøet under tørringen.
Til højre ligger den store hal fra 2016 med plantørreri og plads til traktorer med flere maskiner.
For brødrene Levy er det vigtigt, at de ikke skal slås med især græsukrudt. Derfor går de også meget op i, at der er god fordeling mellem vinter- og vårsæd.Et alsidigt sædskifte er en forudsætning for at få en god kvalitet i såvel frøavl som fremavl af korn, mener de. Det er nemlig kun deres vinterraps, som ikke er fremavl. Vi er derfor nødt til at være meget opmærksomme på, at vi ikke får fremmed art ind, som kan forringe kvaliteten, konstaterer Michael Levy. Så vidt muligt lader de også halmen blive i markerne. Ploven er de glade for og anser den for nødvendig.Men der bliver også kørt uden plov, idet vinterraps grubbesås, og ofte sås vinterhvede pløjefrit efter vinterraps.
