Flere mælkepenge på en nem måde

 

Det er nemt at øge indholdet af mælkefedt, hvis man vælger de rigtige græssorter, slår græsset på det rigtige tidspunkt og derefter ensilerer det tørt. Mælk med en fedtprocent der er 0,2 procentpoint højere, giver på en bedrift med 100 køer ca. 35.000 kr. ekstra i mælkepenge om året.

 

Mælkekvoten forsvandt pr. 1. april 2015, og det er dermed også slut med fastsættelse af kvoter for mælkefedt. Nu kan mælkeproducenterne øge deres samlede årlige værdi af mælken ved at levere flere kg fedt.

 

Ud over majs og kraftfoder er græs en vigtig kilde til mælkefedt. Det er derfor interessant at vide, hvordan mælkeproducenterne kan øge antallet af kg mælkefedt ved hjælp af græsmarks- og ensilagestyring.

 

Interview med Wilfried van Straalen, chef for malkekvægsgruppen hos Schothorst Feed Research i Holland:

 

Hvordan opstår mælkefedt?

"Inden for hollandsk mælkeproduktion er græs, majs og kraftfoder de vigtigste kilder til mælkefedt. Halvdelen af det mælkefedt, køerne producerer, kommer fra langkædede fedtsyrer. Disse fedtsyrer findes i foder, men kan også opstå gennem nedbrydning af kropsfedt, når køerne tærer på kroppens reserver. Den anden halvdel af mælkefedtet kommer fra kortkædede fedtsyrer, såsom eddikesyre og smørsyre. De dannes i vommen ved nedbrydning af kulhydraterne. I yveret bruges eddikesyren til at danne mælkefedt ved at koble de korte kæder sammen.

 

Hvordan kan mælkeproducenterne påvirke mælkefedtindholdet gennem græssammensætningen?

"Hvis mælkeproducenterne vil påvirke mælkefedtindholdet ved hjælp af græs, skal de stimulere produktionen af eddikesyre i vommen. Det kan man gøre ved at tildele køerne græsensilage, der indeholder flere cellevægge. Det er muligt at fastslå helt præcist, hvornår andelen af cellevægge i praksis er helt optimalt til ensilering af græsset, men slættidspunktet er som regel lidt senere, end mange mælkeproducenter er vant til. Græs, hvor der kan ses en begyndende stængelvækst, indeholder den optimale sammensætning af cellevægge."

 

Men det er ikke godt for mælkefedtprocenten at vente, til græsset får flere stængler?

"Det er måske godt for mælkefedtprocenten, men ikke for det samlede antal kilo mælkefedt, som en ko producerer. Jo længere mælkeproducenterne venter, og jo flere stængler der bliver synlige, jo lavere er planternes energiindhold. Køerne giver derved for få liter, og der produceres færre kilo mælkefedt."

 

Og hvad er ulemperne, hvis græsset slås for tidligt?

"Ungt græs kan indeholde mange sukkerarter og linolensyre. Denne kombination kan give vomacidose. Hvis det sker, falder mælkefedtindholdet.Ungt græs behøver ikke være et problem for mælkefedtindholdet, men så skal der kompenseres med andre fodertyper eller kraftfoder

i rationen. Det er muligt at kompensere for en dårlig ensilage, men det skal i så fald som oftest ske ved køb af andre fodertyper."                                                                              Wilfrief van Straalen, Schothorst Feed Research

 

Men det er ikke godt for mælkefedtprocenten at vente, til græsset får flere stængler?

"Det er måske godt for mælkefedtprocenten, men ikke for det samlede antal kilo mælkefedt, som en ko producerer. Jo længere mælkeproducenterne venter, og jo flere stængler der bliver synlige, jo lavere er planternes energiindhold. Køerne giver derved for få liter, og der produceres færre kilo mælkefedt."

 

Og hvad er ulemperne, hvis græsset slås for tidligt?

"Ungt græs kan indeholde mange sukkerarter og linolensyre. Denne kombination kan give vomacidose. Hvis det sker, falder mælkefedtindholdet.Ungt græs behøver ikke være et problem for mælkefedtindholdet, men så skal der kompenseres med andre fodertyper eller kraftfoder i rationen. Det er muligt at kompensere for en dårlig ensilage, men det skal i så fald som oftest ske ved køb af andre fodertyper."

 

Har det indflydelse på indholdet af mælkefedt, om man bruger tør eller våd ensilage?

"Den ideelle ensilage har et tørstofindhold på 35-40 %. En sådan ensilage er velsmagende, så foderoptagelsen stiger, og der produceres således også flere gram mælkefedt. I en våd ensilage opstår der et for stort omsætningstab. Her omsættes protein desuden til ammoniak, som kun i begrænset omfang kan udnyttes af vommikroberne. Også sukkerindholdet er lavere i våd ensilage. Tør ensilering er derfor bedre for både indholdet af mælkefedt, indholdet af mælkeprotein og foderudgifterne."

 

Har græssorterne nogen betydning for mælkefedtindholdet?

"Helt sikkert. Græs, som giver mere struktur, f.eks. GreenSpirit•Struktur med NutriFibre, er godt for produktionen af mælkefedt. Hele rationens sammensætning er naturligvis altid en balancegang. Ud over det rigtige indhold af mælkefedt skal mælkeydelsen og køernes sundhed også opretholdes. Der skal således altid optimeres på alle variabler."

 

Hvor meget kan mælkefedtindholdet påvirkes gennem rationen?

"En fedtprocent på f.eks. 4,3 er meget nem at ændre til 4,6 eller 4,0 ved hjælp af foderændringer. I rationer med en høj andel af græsensilage ser vi ofte et højere fedtindhold end i rationer med meget majsensilage. Derudover kan man styre fedtindholdet yderligere vha. kraftfodersammensætningen. Øgning af mælkefedtet er derfor helt sikkert en god metode til at maksimere værdien af mælkeproduktionen."