Den rigtige genetik, en rigtig jordbearbejdning og en korrekt ensilering og fodring – med nogle praktiske tiltag kan mælkeproducenterne nemt optimere kvælstof- og fosfatudnyttelsen på deres egen bedrift.

 

For at forbedre mineralkredsløbet skal mineraltabet reduceres i alle kredsløbets facetter (husdyrgødning, jorden, afgrøderne). I interaktionen mellem gødning, jord og afgrøder ses en stor spredning mellem bedrifterne. Når man ser på det samlede mineralkredsløb, udnytter den gennemsnitlige mælkebedrift i f.eks. Holland 40-96 % af kvælstoffet og 50-100 % af fosfatet i jorden. Der er således masser af plads til forbedring. Det gælder også for danske mælkebedrifter. Barenbrug giver et par tips.

 

Vælg græs med et dybere rodnet

Forebyggelse af mineraltab begynder i jorden. Når græsset har et godt og dybt rodnet, fastholder det mineralerne, så de ikke udvaskes. Blødbladet strandsvingel er særdeles velegnet til at optage mineraler, da rødderne stikker op til 1 meter dybt og udnytter 96 % af kvælstoffet. Barenbrug anvender blødbladet strandsvingel i blandingen GreenSpirit•Struktur med NutriFibre. "Blødbladet strandsvingel udnytter 96 % af kvælstoffet i jorden," forklarer International Product Manager Christiaan Heijink fra Barenbrug. "Det henter mineralerne dybt nede i jorden og transporterer dem op til overfladen." At opnå et dybt rodnet er både et spørgsmål om at vælge den rigtige genetik og om god græsmarksstyring.

 

Sørg for et rigtigt dæktryk på 1 bar

Når der skal arbejdes med roddybden, begynder det allerede ved fornyelsen af græsmarken. Løsning af jorden og pløjning skal finde sted på det rigtige tidspunkt, hvor jorden gør det muligt. Her er et lavt dæktryk på maks. 1 bar afgørende. Kørsel med større maskiner med dæktryk på op til 3 bar og et akseltryk på 7,5 ton frarådes. Det komprimerer jorden helt ned i 70 cm dybde og gør det umuligt at opnå et dybt rodnet på de pågældende steder.

 

Hold øje med jordens pH-værdi

Ud over at sikre det rigtige dæktryk er det også vigtigt at fokusere på jordens pH-værdi, da græs ikke udvikler dybe rødder i sur jord. Undersøgelser har vist, at mange græsmarker har en for lav pH-værdi, og ofte er jordens pH-værdi ikke engang kendt. Ved nyetablering af græsmarken, er det derfor en god ide at få sty
r på jordens pH-værdi. Jo mere organisk materiale jorden indeholder, jo lavere er dens pH-værdi. Ved at tilføre kalk kan pH-værdien øges. Tjek jordens pH, og tilfør græsmarken kalk, til den ønskede værdi opnås. Sandjord skal have en pH på mellem 5,2 og 5,5, på lerjord skal den være mellem 6,2 og 6,5, og på humusjord mellem 4,6 og 5,2.

 

Bedre udnyttelse af næringsstoffer

 

Sørg for en god vandforvaltning

Når græsvæksten starter, er det vigtigt med en god vandforvaltning. Vandmangel er den mest begrænsende vækstfaktor for græsset. For hvert kilo tørstof har det brug for 350 liter vand. Vandet tilføres af græssets rødder. I den ideelle situation gror græssets rødder helt ned til grundvandet, så de også kan optage vand fra jorden om sommeren. Kun hvis græsset får nok vand, udnytter det mineraloptagelsen på en effektiv måde.

Efter en kraftig regnbyge er det nemt at se, om jorden har den rette struktur: En byge på 30 mm skal sive væk på en dag. Hvis der bliver vand liggende på marken, kan det tyde på et lag, som er uigennemtrængeligt for vandet – og for rødderne. Rødderne kan således ikke nå ned til grundvandet, når der er vandmangel, og så standser græsproduktionen. Ved at dræne kan man opnå    Mere tørketolerant                         mere luft i jorden, så rødderne bedre kan udvikle sig.