Intet udbyttetab som følge af begyndende skridning i græsset og et forudsigeligt udbytte, man altid kan regne med, hvad angår både mængde og kvalitet – det er fordelene ved at så en græsblanding med synkroniseret skridning. Barenbrug gør brug af synkroniseret skridning i alle sine GreenSpirit-blandinger.
Når græs går i skridning, holder det op med at vokse og bliver svært fordøjeligt, og blomsterstandene har et ringe indhold af protein og sukker (se boks). Dette græs virker som en "støjsender", der gør det vanskeligt at opnå en ensartet græskvalitet og forudsige udbyttemængden og indholdet af næringsstoffer.
At foderværdien i græsset er lavere efter skridning, kan også ses af analyser. Græsset indeholder 150 færre VEM i forhold til græs uden begyndende skridning. Ved en optagelse på 10 kg tørstof pr. dag giver det en forskel i mælkeydelsen på mellem 7 og 8 liter pr. dag. I praksis kompenserer mælkeproducenterne for dette ved at give køerne mere kraftfoder. Det betyder imidlertid ekstra udgifter, og mælkeproducenterne skal samtidig sikre, at køerne får ekstra struktur. Det er således en mindre attraktiv løsning.
En blomstrende eng egner sig heller ikke engang til slæt. Bladmassen er på sit højeste, 10 dage før blomsterstandene bliver synlige over græsset, og her er foderværdien og udbyttet i ton således størst. Hvis græsset slås efter skridning, er resultatet derfor altid en mindre stak med en ringere foderværdi. Græsset er desuden meget længere om at retablere sig, når det bliver slået efter skridning, så det samlede årlige udbytte bliver lavere. Og som om det ikke var nok, har græsset også mindre smag, fordi de nederste blade visner bort, når græsset skrider. Det giver mug og svampe mulighed for at formere sig, hvilket forringer foderoptagelsen og ensilagens holdbarhed.
Det er således vigtigt ikke at lade græsset gå i skridning efter anden slæt. Når man ser efter, vil man opdage, at de middeltidige sorter begynder at danne blomsterstande nederst på stænglen omkring 15. maj. Hvis græsset slås over disse blomsterstande ved anden slæt, vil der uden tvivl være dannet masser af stængler ved tredje slæt. Det samme gælder for de sildige sorter; her dannes blomsterstandene dog først omkring 23. maj. Standardgræsblandinger indeholder både middeltidige og sildige sorter, og derfor ender det altid galt: Sidst i maj, i juni og i juli står der blomstrende græs på engen.
Standardblandingerne kan derfor være vanskelige at forvalte. En kombination af middeltidige og sildige sorter vil påvirke udbyttet i negativ retning, hvad angår både antal ton og kvalitet, ved anden, tredje og fjerde slæt. Fra 1960'erne og op til 1990'erne var dette ikke et problem. Mælkeproduktionen var forholdsvist lav, og de forskellige vækstrytmer blev betragtet som noget positivt. I dag, hvor græsset skal have den allerhøjeste kvalitet, så køerne kan give mest muligt mælk, er den spredte skridning blevet til noget, der helst skal undgås.
Som følge af denne udvikling har Barenbrug valgt at placere skridningsdatoerne i alle GreenSpirit-blandinger meget tæt på hinanden eller synkronisere dem. Med GreenSpirit-blandingerne er der således større chancer for at kunne tage fire-fem årlige slæt og opnå ensilage af topkvalitet. Den store fordel ved synkroniseret skridning er, at udbyttet bliver forudsigeligt og ensartet både i mængde og kvalitet. Synkroniseret skridning er derfor særlig velegnet til moderne mælkeproducenter, hvor der stilles krav om arbejdskraftbesparelser og en konstant høj mælkeproduktion.
