Takket være gårdens store jordtilliggende står brødrene selv for hele foderproduktionen. Det er et stort aktiv, erkender de.
"Vi bestemmer selv foderkvaliteten, som er konstant. Det er vigtigt, da heste ikke har det så godt med forandringer i foderrationen."
På bedriften bliver en del af græsset slået og lavet til wraphø. Der skal bruges ca. 1.200 baller om året. "Vi hader støv, og med plastic holder det sig lidt mere fugtigt. Men det er ikke ensilage," påpeger han. Første slæt tages som regel sidst i maj, hvor der allerede kan tages et ret stort slæt. Her bjærges halvdelen af det samlede antal baller fra marken.
I sæsonen æder hestene en del af deres ration på folden. Græsset på folden må ikke være for langt, da hestene da vil få for mange sukkerstoffer og risikerer at blive forfangne. I princippet går hestene ude 365 dage om året. Kun ved ekstreme vejrforhold bliver de inde. Den lette sandjord leder hurtigt vandet bort, så der aldrig er mudder på foldene. Sidste sommer blev slæt- og græsningsarealerne kunstvandet meget, så der kunne holdes gang i græsvæksten. Det koster penge, men det er langt vigtigere at have nok græs – og godt græs.