Ved temperaturer over 25 °C går mange græsarter i dvale. Der er stor forskel på græsarterne – nogle kan overleve ekstrem varme og tørke, mens andre bukker under. Ved hjælp af nedenstående enkle test får du svar på spørgsmålet, om græsarterne i dit græstæppe stadig er i live.
Vitalitetstest:
- Grav et stykke græstørv op af jorden med en spade.
- Læg det i en spand med vand, og lad det suge vand til sig, til det er helt mættet.
- Hæld vandet fra, og lad græstørven ligge i spanden.
- Hvis der efter 2-3 dage er kommet hvide rødder på tørvens underside, er græsplanterne stadig i live.
Konklusion på 1. trin: Hvide eller brune rødder?
Græsplanter, der danner hvide rødder, kan regenerere, når de får adgang til vand. Hvis der ikke er dannet nogen hvide rødder blandt de brune, er der ikke de store chancer for, at græsplanterne har overlevet varmen og tørken.
Giv agt – fare!
Da de eksisterende græsplanter er meget svage eller døde, er der blevet masser af plads til nye planter. Det kan også være uønskede planter såsom enårig rapgræs eller ukrudt. Jorden indeholder sandsynligvis stadig masser af frø fra disse planter, og de begynder at spire, når der tilføres vand. Hvis græstæppet ikke får hjælp til at regenerere, vil de uønskede planter få overtaget, og du får et grimt og ustabilt græstæppe.