Den Kongelige Barenbrug Gruppe og RAGT Semences annoncerer strategisk alliance.

Nijmegen, Holland – 22. august 2012 – Den Kongelige Barenbrug Gruppe og RAGT Semences har opnået en global aftale inden for aktiviteter på plænegræsområdet. I henhold til aftalen vil Barenbrug få global adgang til RAGT ' s græssorter - med undtagelse af det franske marked. Som en del af aftalen har selskaberne aftalt at udvikle deres samarbejde i avl, sortsafprøvning og coating af frø.

"Denne aftale giver os en fantastisk mulighed for at styrke vores verdensomspændende position i græsser yderligere ved at tilføje RAGT sorter til vores egen portefølje, " udtaler Bastiaan Barenbrug, bestyrelsesformand i Den Kongelige Barenbrug Gruppe. "Det vil gøre os i stand til at tilbyde en endnu bredere vifte af forskellige sorter til vores kunder.

Claude Grand, administrerende direktør for RAGT Semences, udtaler: "Dette partnerskab, der er helt i tråd med vores refokuserede strategi i forhold til plænegræs, vil udvide vores forskningsekspertise og give os mulighed for både at sprede og samtidig styrke vores stærke position på det franske professionelle marked."

Finansielle detaljer af denne transaktion blev ikke meddelt.

Om Den Kongelige Barenbrug Gruppe
Den Kongelige Barenbrug Gruppe er et selvstændigt familiefirma, hvis kerneaktiviteter er planteforædling, græsfrøproduktion og internationalt salg og markedsføring af foder- og plænegræs samt grøntsager. Med 25 datterselskaber i 16 lande på 6 kontinenter har Barenbrug været verdens førende leverandør af græsfrø i over 100 år. Datterselskaberne leverer lokale løsninger til mejeri-, kød- og kvægindustrien samt det professionelle plænegræsmarked i tempererede og subtropiske områder. Yderligere informationer findes på www.barenbrug.com.

Om RAGT Semences
RAGT Semences er en førende frøvirksomhed beliggende i Frankrig (Rodez) med verdensomspændende aktiviteter, primært i Europa, gennem sine 17 datterselskaber. Virksomheden forædler, producerer og sælger frø til de store landbrugsafgrøder, såsom majs, korn, olieafgrøder, bælgfrugter og foderafgrøder. Virksomheden bygger på en stærk og international forskningsorganisation gennem et netværk af 18 forskningsstationer i Europa. På det franske professionelle græsmarked opererer RAGT gennem sit datterselskab Les GAZONS DE FRANCE. For mere information se www.ragtsemences.com.

 

KontaKt

Barenbrug Holland BV : Jos van der Wielen – Algemeen Directeur
Telefon +31 24 348 8114 – mobil +31 6 1711 6348 – jvdwielen@barenbrug.nl

 

RAGT Semences : Carmen Vela – Communicatie Manager
Telefon + 33 56 573 4226 – mobil + 33 6 0702 7015 – cvela@ragt.fr