Dow AgroSciences, The Royal Barenbrug Group bekendtgør strategisk samarbejde

INDIANAPOLIS, USA, OG NIJMEGEN, HOLLAND – (29. juni 2012) — Dow AgroSciences, et helejet datterselskab af The Dow Chemical Company (NYSE: DOW), og Den Kongelige Barenbrug Gruppe, bekendtgjorde i dag et strategisk samarbejde inden for udvikling og salg af avanceret kimplasma i foderfrø.


Ifølge aftalen vil Dow AgroSciences være minoritetsaktionær i Barenbrug Holding BV, som er en del af Den Kongelige Barenbrug Gruppe, og vil give Barenbrug adgang til udvalgt hybrid Brachiaria kimplasma.


Dette samarbejde vil give de to virksomheder mulighed for at forene kræfterne med henblik på at realisere en fælles vision om vækst på markedet for fodergræsser.


Barenbrug vil etablere et nyt selskab i Brasilien for at bygge et nyt avanceret rensnings-, coatings- og pakningsanlæg til behandling af hybrid Brachiaria til Dow AgroSciences, samt producere andre tropiske græsser og grøntsager.  


“Vi ser frem til at samarbejde med Den Kongelige Barenbrug Gruppe, branchens førende virksomhed inden for fodergræs, grøntsagsfrøavl og markedsføring,” sagde Antonio Galindez, administrerende direktør og CEO for Dow AgroSciences. “Dette samarbejde er en udvidelse af vores nuværende portefølje med frø fra fodergræsser, som verden over er en meget vigtig afgrøde.”  


“Vi er begejstrede over at samarbejde med Dow AgroSciences, som er en væsentlig aktør inden for frø og genetik,” sagde Bastiaan Barenbrug, formand og CEO for Den Kongelige Barenbrug Gruppe. “Gennem dette samarbejde med Dow AgroSciences, får vi adgang til nye teknologier, kimplasma, og vinder hurtigere indpas i det tropiske foderfrømarked med unikt kimplasma. Sammen med Dow AgroSciences kan vi vokse yderligere som virksomhed, også i verdens tropiske områder.”


Finansielle detaljer af denne transaktion blev ikke meddelt.

 

Om Dow AgroSciences
Dow AgroSciences, som er baseret i Indianapolis, Indiana, USA, udvikler førende løsninger til afgrødebeskyttelse og plantebioteknologi for at tage udfordringen af en voksende verden op. Dow AgroSciences er et helejet datterselskab af The Dow Chemical Company og havde en global årsomsætning på $ 5,7 mia. i 2011. Yderligere oplysninger kan findes på www.dowagro.com. Følg Dow AgroSciences på Facebook og YouTube eller abonner på vores nyheder som RSS-feed.