Hollandske græsfrø til Euro 2012

Valget af hollandsk kvalitet
Når det kommer til kvaliteten af de anvendte græsfrø, gælder det for alle stadions i både Polen og Ukraine, at UEFA opretholder høje standarder. Banen skal være i stand til at rumme den smukkeste fodbold, og den skal skinne på tv-skærmene i millioner af hjem verden over. For at sikre, at kvaliteten lever op til de krævede standarder, gennemgår de eksisterende såvel som nye baner en eftersåning med de hollandske Barenbrug græsfrø. På denne måde sikrer UEFA, at de har de smukkeste baner muligt under Euro 2012.

 

Åbningskamp på hollandsk græs
Udover eftersåning af de nye og eksisterende fodboldbaner, er der endnu et hollandsk præg på græsset, der bruges ved EURO 2012. Åbningskampen mellem Polen og Grækenland vil nemlig blive spillet på en bane af hollandsk oprindelse, der er tilsået med 100 % Barenbrug græsfrø. Kick-off af Euro 2012 har altså fra start et hollandsk præg - og det gælder også en af semifinalerne.

 

En særlig position
Takket være igangværende innovationer har Barenbrug fået en topplacering i den internationale fodboldverden som leverandør og udvikler af græs i høj kvalitet. En særlig position, vel vidende, at forskellene i forhold verden over gør kendskab til de lokale klimaforhold essentielle - og efterspørger fleksibilitet i brugen af græsfrøblandinger. På grund af denne viden har Barenbrug græsfrøblandinger været til stede ved næsten alle prestigefyldte sportsbegivenheder i de sidste to århundreder. Innovationerne udviklet af virksomheden finder deres vej helt fra Europa- og verdensmesterskaberne ned til private græsplæner verden over.

Skræddersyede græsløsninger
Barenbrug bruger flere af sine græsfrøblandinger i Polen og Ukraine. Den berømte SOS-blanding, som reddede græsset under VM 2010 i Sydafrika, bliver således også anvendt under EURO 2012. Andre steder bruger Barenbrug Speedy Green, og det er første år, at den revolutionære RPR-teknologi anvendes ved et internationalt mesterskab - efter at have været græs for den afgørende kamp i Englands Premier League. Denne innovative frøblanding har allerede imponeret baneansvarlige verden over, og det bliver brugt af mange professionelle fodboldhold. Uanset udfaldet af turneringen, er Holland altså godt repræsenteret hele vejen igennem slutspillet under EURO 2012.