Patrick van den Beuken nikker genkendende til denne problematik på hvenegreens: "Sidste år efter den stegende hede sommer men også i det tidlige forår med tør østenvind optrådte der tørkeskader i greenen på et antal steder. Trods brug af overfladeaktive midler mistede de høje gryder, der for manges vedkommende vender mod solen, deres græstæppe. Derefter er det ualmindelig svært få græsset frem igen ved tilsåning. Tit spirer det nydeligt frem for derefter at forsvinde igen." Olaf Bos tilføjer: "Man oplever tit, at greens, hvor almindelig hvene dominerer, samtidig har en lav pH. Det gør vækstforholdene endnu vanskeligere. Disse sure sandjorder er samtidig ret vandafvisende."
Patrick van den Beuken har enorm stor lidenskab for greenkeeper-faget: "De tørrere pletter, hvor græsset har svært ved at komme tilbage, var mig en torn i øjet. Sidste år tilsåede jeg et antal greens med Water Manager-behandlede frø og et antal med ubehandlede frø. I tørkeperioden i dette forår gjorde jeg det samme med græsfrø fra den samme batch. Frøene gik uden problemer gennem maskinen, selvom de havde tilbragt hele vinteren i uopvarmede skure. Først og fremmest forbløffede det mig at se, hvor effektivt græstæppet er genoprettet efter tilsåning med Yellow Jacket Water Manager."