Gødskning af lucerne
Lucerne er en flerårig afgrøde med høje krav til jordens frugtbarhed. En jordbundsanalyse er afgørende for at fastlægge jordens frugtbarhed og udarbejde en gødningsplan. De vigtigste anbefalinger til gødskning af lucerne er angivet i nedenstående tabel.
Generelle retningslinjer for gødskning af lucerne
Der er tale om generelle anbefalinger. Den præcise gødskning bør baseres på en jordbundsanalyse.
- På jorde med høj risiko for udvaskning bør kalium (K) tilføres flere gange i løbet af vækstsæsonen. På jorde med høj bindingsevne kan kaliumgødskning udføres én gang årligt.
Andre næringsstoffer, mineraler og mikronæringsstoffer
Et andet vigtigt mineral ved dyrkning af lucerne er svovl (S). Dette næringsstof er vigtigt for dannelsen af protein i planter og påvirker derfor råproteinindholdet i lucerneensilage eller hø. Jorde med et lavt svovlindhold bør tilføres ekstra gødning.
To essentielle mikronæringsstoffer er molybdæn (Mo) og bor (B). Molybdæn er nødvendigt for væksten af rhizobier. Bor hjælper med at forebygge tørkestress i lucerne. Begge næringsstoffer er ofte begrænsende på næringsfattige sandjorde.
Tilførsel af fosfor (P) og kalium (K) har en meget stor effekt på udbyttet af lucerne. Dette fremgår af forsøgsresultater fra Purdue University i USA (se figur):
Husdyrgødning og gylle
Husdyrgødning eller gylle bør fortrinsvis udbringes før såning. Der kan udbringes op til 30 ton pr. hektar før pløjning eller jordbearbejdning. Høje gødningsmængder anbefales dog ikke, da tilgængeligt kvælstof hæmmer aktiviteten hos rhizobier.
Hvis gødningen anvendes i en etableret bestand, bør husdyrgødning eller gylle udbringes i begyndelsen af vækstsæsonen, før de første lucerneskud kommer frem. Udbringning af gylle eller husdyrgødning udgør en potentiel risiko for bestandens vedholdenhed, da lucerneplanter let beskadiges af tunge maskiner.
Næringsstofmangel
Visse næringsstofmangler kan tydeligt identificeres i lucernebestande, som beskrevet nedenfor. Generelt skyldes næringsstofmangler utilstrækkelig inokulering, for lav tildeling af fosfor (P) og kalium (K) eller lav jordkvalitet.
Kvælstofmangel – Gullige eller lysegrønne planter samt hæmmet vækst. Dette indikerer mangel på aktive rhizobier i jorden, hvilket kan skyldes brug af ubehandlede frø, lav jord-pH eller mangel på molybdæn.
Fosformangel – Hæmmet vækst, og planterne bliver stive og oprette. Bladene har tendens til at krølle sammen og får en lilla misfarvning. Forekommer oftest om foråret, når jordtemperaturen er lav.
Kaliummangel – Små hvide pletter på de ældre blade, især langs bladrandene. Senere bliver bladene gule. Forekommer hyppigere efter første slæt, og bestande med kaliummangel kan være mere udsatte for vinterskader.
Magnesiummangel – De yngre blade begynder at blive gule, mens bladrandene i starten forbliver grønne. Symptomerne kan også forveksles med kaliummangel.