Et stærkt svar på gåsegræsning og tørke
I mange græsområder udgør gæs en stigende udfordring. Især i det tidlige forår kan store flokke afgræsse de unge græsskud. Det betyder, at der er mindre græs til rådighed til første slæt, og grovfoderproduktionen reduceres. Når denne afgræsning samtidig falder sammen med tørre forhold, bliver det endnu vanskeligere for græsset at komme sig.
Derfor stiller mange husdyrbrugere det samme spørgsmål: Kan konsekvenserne af gåsegræsning begrænses gennem det rigtige valg af græsarter?
Baseret på en publikation fra Bauernblatt
Praktisk forsøg giver svar
For at besvare dette spørgsmål gennemførte Ministerium für Energiewende, Klimaschutz, Umwelt und Natur (MEKUN) og Landwirtschaftskammer Schleswig-Holstein et praktisk forsøg i et område med betydelig gåsegræsning. Her blev almindelig rajgræs, festulolium og blødbladet strandsvingel sammenlignet.
For hver græsart blev en del af arealet beskyttet mod gæs, mens en anden del blev udsat for naturlig afgræsning. På denne måde kunne forskerne præcist fastslå, hvor stor indflydelse gæssene havde på udbyttet af de forskellige græsarter. Derudover blev der undersøgt foderværdi, ensileringsegenskaber og udviklingen af plantedækket.
Forholdene var særligt interessante, fordi forsøgsperioden ikke kun var præget af et højt græsningstryk fra gæs, men også af en lang tørkeperiode i foråret. Dermed minder forholdene i høj grad om de udfordringer, som mange husdyrbrugere oplever i dag.
Blødbladet strandsvingel bevarer et højere udbytte
Resultaterne viser, at dybtrodende græsarter bedre kan modstå kombinationen af gåsegræsning og tørke end almindelig rajgræs. Både festulolium og blødbladet strandsvingel opnåede markant højere udbytter på de arealer, der blev afgræsset af gæs.
Sammenlignet med almindelig rajgræs producerede blødbladet strandsvingel omkring 38 % mere tørstof under forhold med gåsegræsning.
Forsøget viste også, at gæssene i højere grad foretrak almindelig rajgræs, mens blødbladet strandsvingel efter en vellykket etablering viste sig mindre sårbar over for græsningsskader. Samtidig havde denne græsart fordel af sit dybe rodsystem i den tørre forårsperiode.
Hvad betyder det for din bedrift?
Undersøgelsen viser, at valget af græsart har betydning for markens udbyttesikkerhed. Især på bedrifter, der regelmæssigt oplever gåsegræsning, tørke eller en kombination af begge dele, kan dybtrodende græsarter bidrage til en mere stabil grovfoderproduktion.
Forskningsresultaterne bekræfter dermed det, vi længe har set i praksis: Blødbladet strandsvingel er blandt de mest robuste græsarter under udfordrende forhold som gåsegræsning og tørkestress. NutriFibre® er baseret på denne græsart og bygger videre på netop disse egenskaber.
Vil du vide mere om NutriFibre?
Gåsegræsning og tørke er blot to af de udfordringer, hvor NutriFibre® kan gøre en forskel. Oplev også fordelene inden for udbyttesikkerhed, persistens, grovfoderkvalitet og dyresundhed på vores NutriFibre-side.
Læs hele undersøgelsen
Vil du kende alle detaljerne i forskningen fra MEKUN og Landwirtschaftskammer Schleswig-Holstein? Så læs artiklen Robuste Gräser gegen Gänsefraß fra Bauernblatt.
