Sundt græs til heste

Sundt græs til heste

Sundt græs til heste indeholder lidt sukker. Det reducerer risikoen for forfangenhed hos din hest. Derfor er det vigtigt at vælge sukkerfattigt græs, hvis din hest skal have et sundt grovfoder. Det gælder både frisk græs og hø.

Hvilke sukkerarter findes der i græs? 

Græs indeholder forskellige næringsstoffer, herunder sukkerarter. Sukkerarterne kan opdeles i forskellige typer som glukose, fruktose og sukrose (simple sukkerarter) samt fructan. Selvom de ofte omtales samlet som "sukkeret i græs", påvirker de hestens organisme på meget forskellige måder.

 

Hvorfor er sukkerholdigt græs dårligt for heste? 

Glukose, fruktose og sukrose (simple sukkerarter) nedbrydes i tyndtarmen til optagelig energi. For store mængder af disse sukkerarter kan skabe ubalance i insulinreguleringen, hvilket kan føre til forfangenhed.

Fructan nedbrydes i tyktarmen. Optagelse af store mængder fructan forstyrrer bakteriepopulationen i tyktarmen. Det resulterer i en reduktion af de gavnlige bakterier, hvorved der dannes endotoksiner. En sund tarmvæg forhindrer disse endotoksiner i at passere over i blodet, men hvis tarmmiljøet bliver for surt, kan endotoksinerne trænge ind i blodbanen. Også dette kan føre til forfangenhed.

 

Hvordan dannes fructan i græs? 

Fructan ophobes, når græsset producerer mere energi, end det kan bruge til vækst. Det sker især ved:

  • Solrige dage kombineret med kolde nætter. Fructan fungerer som en slags frostbeskyttelse for græsplanten.
  • Tørke eller næringsstofstress på grund af manglende eller forkert gødskning.
  • Begrænset genvækst, for eksempel ved meget kort afgræsning.

Under disse forhold fortsætter produktionen af sukker, men energien lagres som fructan.

 

Findes der græs uden fructan? 

Der findes ikke græs uden fructan, da fructan dannes under naturlige forhold. Der er dog forskel på, hvor meget fructan de enkelte græsplanter producerer. Barenbrug undersøger hvert år mere end 70 græssorter for deres foderværdi. Nogle græsarter er kendt for et lavt fructanindhold, men selv inden for samme græsart indeholder nogle sorter mere fructan end andre. Sorterne i Horse Master® indeholder mindre fructan end de sorter, der anvendes i græs til køer.

 

Hvordan undgår du græs med for meget fructan?

Du kan reducere indholdet af sukkerarter i græsset på din hestefold ved at vælge den rette græsblanding og ved at praktisere god foldstyring.


Klik her, hvis du vil vide mere om, hvad du kan gøre med din foldstyring.


Horse Master. Sundt græs til heste 

Horse Master er en græsblanding til folde, som er udviklet specielt til hestes behov. Den indeholder græsarter med et lavt vækstpunkt, så græsset hurtigt vokser tilbage efter afgræsning eller slæt. Sorterne i Horse Master er desuden udvalgt for deres lave fructanindhold. RPR-teknologien i Horse Master skaber et naturligt netværk af rødder med vandrette udløbere. Det giver hestefolden en meget stærk græstørv, som er særdeles modstandsdygtig over for slid og tramp.