Hvorfor skal du anvende bioklip?

Når du bioklipper dit græs, udfører du cirkulær græspleje. De afklippede græsstrå fungerer som næring til livet i jordbunden. Jordbundsorganismerne omdanner det organiske materiale til næring til græsplanterne. Det er forbundet med en lang række fordele. Men det fungerer kun, hvis græsafklippet ikke er for langt. Nedenfor opsummerer vi de vigtigste fordele for dig.

Du bruger mindre organisk gødning og ingen kunstgødning

Græsafklippet er rigt på næringsstoffer! Det organiske materiale, som omsættes af organismerne i jordbunden, fungerer som den perfekte naturlige gødning til din plæne. Det betyder, at du ikke selv behøver tilføre så meget gødning. Hvis du alligevel gøder, så brug en organisk gødning. Det aktiverer jordbundslivet yderligere og stimulerer omsætningen af græsafklippet. Saltene i traditionelle gødningsprodukter kan påvirke jordbundsorganismerne i negativ retning, mens organisk gødning indeholder færre salte end traditionel gødning. Det er bedre for miljøet. Bemærk: Hurtigtvoksende græssorter kræver ofte meget kunstgødning, mens langsomtvoksende græs kan nøjes med langt mindre næring og således passer bedre til cirkulær græspleje.

Du sparer tid

Med bioklip/cirkulær græspleje slipper du for at skulle rive græsafklippet sammen, opsamle det og bortskaffe det. Der er således masser af tid at spare! Det er især en fordel for gartnere: "På større plæner er det nemmere med bioklip. Hvis græsset skal opsamles, er du jo nødt til at tømme græsopsamleren efter et vist antal baner. Det er ekstraarbejde, som tager længere tid. Så for mig personligt er den største fordel ved bioklip, at det er tidsbesparende." – Marc de Haas, gartner hos BT Hoveniers, Holland

For mig personligt er den største fordel ved bioklip, at det er tidsbesparende.

Marc de Haas
gartner hos BT Hoveniers (NL)

Din plæne kan bedre tåle tørke

Om sommeren er det organiske materiale, der opstår ved bioklipmetoden, med til at holde på fugten i jorden. Herved opstår en temperatur- og fugtbarriere, som beskytter planterne mod varmen. Din plæne bliver således beskyttet mod udtørring, og du behøver ikke vande så ofte. Men hvis plænen producerer for meget biomasse (afklip), kan det også have negative konsekvenser for græstæppet! Sørg derfor for, at græsafklippet findeles tilstrækkeligt. Det er nemmere med langsomtvoksende græs.

 

Din græsplæne bliver sundere

Ifølge en undersøgelse foretaget af professor dr. Karl-Ernst Schönthaler fra universitetet for jordkultur i Wien ser en bioklippet græsplæne mere livskraftig ud, er tættere og har en flottere grøn farve. Undersøgelsen viste desuden, at organismerne i jorden under en bioklippet plæne er 40% mere aktive. Det får jorden til at ånde bedre. Samtidig styrkes plænen af de tilførte næringsstoffer, så ukrudt og mos har dårligere vækstbetingelser.

Det ideelle græs til bioklip

Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er muligt at anvende bioklip – f.eks. hvis græsset er vådt eller er blevet for højt. For langt græsafklip kvæler græsplænen og medfører skimmeldannelse, hvilket har den modsatte effekt på græsplænens sundhed. Det bliver dog ikke noget problem, hvis bare du har det rigtige græs. Mow Saver® er udviklet specielt til bioklip- og robotplæneklippere og er den perfekte løsning. Mow Saver®-græsplanterne etablerer sig hurtigt, har et lavt vækstpunkt, vokser langsommere end almindeligt græs og producerer dermed mindre biomasse. Det betyder, at græsset kræver mindre klipning, og det gør Mow Saver® særdeles velegnet til bioklip. Græsset kommer ikke længere til at blive alt for højt, inden du får det slået. Desuden kan du spare på kunstgødningen, fordi Mow Saver®-planterne kan nøjes med mindre næring. Og som det allervigtigste er en græsplæne med Mow Saver® en fryd for øjet – robust og smuk på én gang!

 

Klik her for at læse mere om det ideelle græs til bioklip.

 

Kom i gang med bioklip

Har du fået lyst til at give dig i kast med bioklip?

 

Så se vores køreplan her, og kom godt i gang!

Klik her for at læse mere om bioklip.

tilbage