Maksimalt proteinudbytte
Den samlede protein- og energiproduktion pr. hektar er højere hos NutriFibre®. Du opnår derfor en billigere pris pr. FE sammenlignet med andre græssorter, og du kan ligeledes opnå besparelser på indkøb af tilskudsfoder, så kostprisen for at producere 1 liter mælk bliver lavere.
30% mere TørkeGræs
Med mere ustabile vejrforhold i vente vil der i de kommende år være øget risiko for tørre somre. NutriFibre® er modstandsdygtig over for disse tørre perioder takket være sit dybe rodnet. Hvis jorden tillader det, når NutriFibres® rødder helt ned i over 100 cm dybde. Se figur 2 (billedet med rødderne).Takket være sit stærke og omfattende rodnet overlever NutriFibre® disse tørre perioder bedre.
Kilde: Louis Bolk Instituut, (Holland), 2011
Højere mælkeproduktion
Køer optager mere foder, når de får en ration med NutriFibre®. Derudover sænker NutriFibre® passagehastigheden for den samlede ration igennem koen. Næringsstofferne i rationen udnyttes således bedre, så koen kan producere mere mælk (figur 1).
Ud over den høje mælkeproduktion øger en sund vom også mælkens fedt- og proteinindhold.
A = Blanding med alm. rajgræs og hvidkløver
B = NutriFibre®
C = Blanding med alm. rajgræs, hybrid rajgræs, rød- og hvidkløver
D = Blanding med rajsvingel, alm. rajgræs, hvid- og rødkløver
Kilde: Seges (Danmark), 2015
Lavere foderomkostninger
Græsensilage med NutriFibre® reducerer udgifterne til indkøbt foder. Fibre er en nødvendighed i en afballanceret foderration. Græsensilage med 20 % NutriFibre® kan fuldt ud erstatte fibrene fra 1 kg hvedehalm i foderet. Ved at udskifte halmen med NutriFibre®, mindskes køernes behov for kraftfoder, da NutriFibre® har en optimal sammensætning af energi og protein, til en høj mælkeproduktion.
Dette giver en omkostningsbesparelse på’ ca. 2,25 kr. pr. ko pr. dag. På et landbrug med 100 malkekøer giver det en besparelse på over 80.000 kroner om året.
Korrekt etablering – nøglen til succes
Korrekt etablering er afgørende for det resultat, der opnås med NutriFibre® hen over årene. Frøene sås i et jævnt såbed i en lun og let fugtig jord i 1-1,5 cm dybde. Blandinger med NutriFibre® sås fra medio marts til medio august. Et godt resultat kræver en god jorddækning fra start. Barenbrug anbefaler at så mellem 30-40 kg pr. ha. Lige så vigtigt er det, at frøene sås tæt med så lille en rækkeafstand som mulig.
NutriFibre® bruger meget energi på at udvikle sit rodsystem. Udviklingen over jorden er derfor langsommere lige efter såning, hvilket kan give ukrudtet en lidt større mulighed for at udvikle sig.
Efter de første par slæt tager græsset over, og succesen ligger og venter forude.
Fleksibelt slættidspunkt
Slættidspunktet er fleksibelt, da NutriFibre® skrider langsommere op til 1. slæt sammenlignet med f.eks rajsvingel. NutriFibre® skrider kun én gang, og det betyder, at du er mindre afhængig af vejrforholdene og har en større garanti for en vellykket kvalitetsensilage.