Maarten Cromheeke

Alle myter om strandsvingel kan aflives

Det flamske forskningsinstitut ILVO har gennemført en undersøgelse (Klimgras) af mulige græsmarksstrategier, som kan sikre en bedre tilpasning til klimaforandringerne. Resultaterne var overraskende, især når det gælder strandsvingel. Et interview med forsker Maarten Cromheeke.

Hvad undersøgte I?

"Vores undersøgelse havde fokus på at kunne tilbyde landmændene en række klimatilpassede strategier for dyrkning af deres græsmarker. Undersøgelsen var primært rettet mod tørke. I de seneste år har vi set, at tørke giver grovfoder i en lavere og ringere kvalitet, hvilket øger kostprisen på en liter mælk. Det er ikke bæredygtigt på sigt.

Vi undersøgte tørketolerante græsarter som strandsvingel, alm. hundegræs (Dactylis glomerata) og rajsvingel, som er en krydsning mellem engsvingel og italiensk rajgræs. Ud over dyrkningsforsøgene udførte vi også fodringsforsøg med strandsvingel alene, sammenlignet med alm. rajgræs, da strandsvingel er den mest lovende græsart."

Hvad var jeres konklusioner?

"Strandsvingel er suveræn, når det gælder udbytte. Det vidste vi naturligvis allerede fra litteraturen, men nu har vores seneste markforsøg med de nyeste sorter bekræftet det igen. Vi udførte fire års forskning. I tørre år ser vi, at strandsvingel producerer 45 % mere tørstof end alm. rajgræs, og i våde år er er det 20 %.

Kombinationen af strandsvingel og rødkløver er særligt lovende."

Hvad gør kombinationen af strandsvingel og rødkløver til noget særligt?

"Det siges ofte, at strandsvingel har en lavere fordøjelighed, og at køerne derfor æder mindre af det. Men hvis man kombinerer strandsvingel med en tilstrækkelig mængde rødkløver, forbliver tørstofoptaget og mælkeydelsen på samme niveau som med alm. rajgræs. En optimal andel er 30-40 % rødkløver i ensilagen."

 

"Det er en rigtig god forsikringspolice at inkludere strandsvingel i sin sædskifteplan"
Maarten Cromheeke

 

Hvordan kan disse resultater anvendes i praksis?

"I vores forsøg dyrkede vi både ren strandsvingel og ren rødkløver og testede forskellige blandingsforhold. Men i praksis sår landmændene typisk en blanding med strandsvingel tilsat rødkløver.

Rødkløver har en sæsonbetinget vækstcyklus: om foråret udgør den ca. 20 % af marken, men om sommeren kan dette tal stige til 80 %. Derfor er en "lasagneensilage", hvor alle slæt lagdeles i siloen, en god løsning. Ved fodring sikrer dette den ideelle blanding af strandsvingel og rødkløver."

Hvordan kan strandsvingel integreres på en malkekvægsbedrift?

"Det er en rigtig god forsikringspolice at inkludere strandsvingel i sædskiftet, da dens rødder kan vokse mere end en meter ned i jorden. Som landmand ved du, hvilke marker der er mest udsatte for tørke. Når du tilsår disse arealer med strandsvingel, gør du din bedrift mere klimamodstandsdygtig.

Der er både miljømæssige og økonomiske fordele, især når strandsvingel kombineres med rødkløver. Rent græs kræver 300-360 kg kvælstof pr. hektar årligt, mens en kløvergræsmark kan nøjes med 140-170 kg. Det er en stor fordel."

Opretholder strandsvingel et højt udbytte over tid?

"Efter såningen bruger strandsvingel først sin energi på at udvikle et stærkt rodnet, hvilket resulterer i lavere udbytte, især i de første to slæt det første år. Derefter stiger udbyttet markant. Fra andet år overhaler strandsvingel alm. rajgræs i udbytte, og denne tendens fortsætter de følgende år.

En anden bemærkelsesværdig observation er, at strandsvingels råproteinindhold er lige så højt eller højere end for alm. rajgræs. Med det høje tørstofudbytte kunne man forvente en fortyndingseffekt, men det sker ikke. Når strandsvingel dyrkes med kløver, er råproteinindholdet ofte endnu højere end i rent græs.

Over en hel vækstsæson optager strandsvingel ofte mere kvælstof, end der er tilført via gylle og kunstgødning. Vi har ikke undersøgt årsagen til dette, men vi forventer, at strandsvingel med sit dybe rodnet minimerer udvaskningen af næringsstoffer. Der går altså færre mineraler tabt. Min personlige konklusion er, at strandsvingel også udnytter det kvælstofnedfald, der kommer med tør- og våddeposition i marken. Det kan forklare, hvorfor den optager mere kvælstof, end der tilføres mekanisk."

 

“Kombinationen af strandsvingel og rødkløver er særligt lovende.”
Maarten Cromheeke

 

Det siges, at strandsvingel er mindre velsmagende, så køerne æder mindre og producerer mindre mælk. Kan denne myte aflives?

"Absolut! Mælkeproducenterne skal slet ikke være bange for at bruge strandsvingel. I vores forsøg, hvor foderplanen bestod af 60 % tørstof fra kløvergræsensilage, 30 % tørstof fra majsensilage og 10 % tørstof fra roepulp, fandt vi ingen forskelle i foderoptagelsen.

Tilbage står kun de miljømæssige og økonomiske fordele ved strandsvingel kombineret med rødkløver. Jeg tør godt sige, at alle myter om strandsvingel kan aflives."

Hvilke anbefalinger har du til høst af strandsvingel?

"Når strandsvingel bliver slået, ligger det luftigt på marken, hvilket betyder, at bladene tørrer hurtigt. Det er vigtigt at tage højde for dette under høsten. Hvis du høster flere marker, f.eks. både med alm. rajgræs og strandsvingel, så slå strandsvingelmarkerne til sidst.

Vending er ikke nødvendigt, og rivning bør først ske, umiddelbart inden snitteren kommer, så strandsvinglen ikke bliver for tør i ensilagen. Den hurtige tørring gør også kombinationen med rødkløver endnu mere attraktiv, da rødkløver tørrer langsommere. Det sikrer et optimalt tørstofindhold.

En anden anbefaling er at tage den allerførste slæt strandsvingel tidligt. Strandsvingel etablerer sig langsomt efter såning, og tidlig slåning er med til at reducere ukrudtstrykket. Selvom første slæt ikke er med fuldt udbytte, er tidlig slåning stadig en god strategi."

Er der et optimalt niveau for strandsvingel i bedriftens græsmarker?

"Det afhænger naturligvis af bedriftens situation, men jeg mener, at strandsvingel bør udgøre 30-50 % af den samlede græsproduktion. Den passer rigtig godt sammen med moderne, hurtigomsættelige rajgræsser med højt sukkerindhold. Strandsvingel tilfører en sund andel NDF (neutral detergent fiber).

Derudover vil jeg anbefale alle mælkeproducenter at blande kløver i for at opnå de største økonomiske og miljømæssige fordele."

Er der stadig potentiale for forædling af strandsvingel?

"Det tror jeg bestemt. Forædlingen af alm. rajgræs er allerede langt fremme, men der er stadig udviklingsmuligheder for strandsvingel. Virksomheder som Barenbrug arbejder intensivt med dette."