Raoul Frenken

"Lucerne er en ideel strukturkilde med et højt proteinindhold"

Dyrkningen passer stadig bedre til det hollandske klima

På Godset Ten Vorsel i Bladel driver familien Geenen en bedrift med 130 malkekøer samt en omsorgsgård. Den daglige pasning af køerne varetages af driftsleder Raoul Frenken. På grund af det store jordareal (85 hektar) og godsets status har virksomheden en dyrkningsplan, hvor lucerne spiller en særlig rolle.

Indkørslen gennem bøgealléen afslører straks det særlige landskab omkring gården. Til højre for alléen ligger en højtliggende ager med hvælvet profil, og til venstre skråner græsmarken ned mod den lille flod Aa. "Denne højtliggende mark på 4 hektar er særdeles velegnet til dyrkning af lucerne," siger Raoul. Lucerne trives ikke på lave, våde jorde, da det kan hæmme rodudviklingen. "Lette sand- og lerjorde passer perfekt til afgrøden. Roden kan vokse dybt ned i jorden for at optage vand og næringsstoffer."

I år står der lucerne på den højtliggende mark for fjerde år i træk. Netop på grund af det usædvanlige vejr er 2026 et særdeles godt dyrkningsår. Lucerne trives godt under varme og tørre forhold. "Vi har allerede høstet fire gode slæt, og det femte bliver høstet i oktober," fortæller Raoul. En vellykket dyrkning begynder med den rette etableringsstrategi. En god kalkning er hans anbefaling. "En pH-værdi omkring 6 er optimal. Så får afgrøden den bedst mulige start, og roden søger straks ned i dybden."

 

Såning sammen med incarnatkløver

August og begyndelsen af september er det mest optimale tidspunkt for såning, fordi jordtemperaturen på dette tidspunkt er høj. Forårssåning er også muligt, forudsat at jordtemperaturen ligger over 10 °C. For at reducere ukrudtstrykket efter såning valgte Raoul dengang at så incarnatkløver sammen med lucernen. Denne etårige kløver spirer hurtigt og forhindrer ukrudtet i at etablere sig. Efter første slæt kommer kun omkring 20 procent af kløveren tilbage. Året efter er incarnatkløveren helt væk.

Gødskningen af lucerne er enkel. I februar udbringer driftslederen 10 ton staldgødning på afgrøden for at sikre fosfortilførslen. I marts spreder han en kaliumgødning på marken. Til dette anvender han et restprodukt fra citronsyreproduktionen. Det indeholder, ud over kalium, også store mængder magnesium og svovl, som er vigtige for proteindannelsen. Omkring tredje slæt udbringer han 100 kg Kali 60 pr. hektar."Som bælgplante har lucerne ikke behov for kvælstofgødskning, men afgrøden har et stort kaliumbehov. Ved at tilføre kalium flere gange i løbet af sæsonen opnår man det højeste udbytte."

 

September er hvilemåneden

Fra maj til og med oktober kan lucerne høstes hver måned. Men i september springer Raoul en slæt over. På det tidspunkt får afgrøden ro til at transportere energi ned i rødderne, så den er godt rustet til vinterhvilen og får en god genvækst om foråret. I oktober finder årets femte og sidste høst sted."Med lucerne skal man tænke anderledes end med græs. Hvis man gør det rigtigt, er det en fantastisk afgrøde."At tænke anderledes betyder også, at man ikke må slå for lavt. "Jeg slår i 10 centimeters højde. På den måde beskadiger man ikke de unge skud nederst på stænglen, og fire uger senere kan man igen høste et tilfredsstillende udbytte."

"Med lucerne skal man tænke anderledes end med græs. Gør man det rigtigt, er det en fantastisk afgrøde."

Raoul Frenken - Godset Ten Vorsel

Lucerne tåler dårligt nedtrampning og mekaniske påvirkninger. Derfor er brug af crimper ved høst helt udelukket. Raoul bruger ikke crimperen, men lader afgrøden passere hen over den under slåningen, så den lægges i et bredt skår og kan rives sammen dagen efter. "Jeg river med en forholdsvis høj hastighed og få omdrejninger, så afgrøden påvirkes mindst muligt, og de proteinrige blade bliver siddende på stænglerne."

 

Græs på foragre

Da Raoul anvender lucerne som et proteinrigt strukturfoder i stedet for halm, presses den høstede afgrøde i store baller. "Jeg udfodrer kun 0,5 til 1 kilo tørstof lucerne pr. ko pr. dag. Det er ikke meget. Derfor er baller ideelle." Han anbefaler dog at vikle ballerne ekstra godt ind. "Stænglerne kan nogle gange stikke gennem plastfolien. Det skal man undgå." For at opnå det ideelle produkt sørger han for, at maskinstationen anvender alle knivene i pressen, så lucernestænglerne højst er 7 centimeter lange.

Driftslederen beskriver lucerne som en afgrøde, der kræver minimal indgriben. "Lad den være så meget som muligt," advarer han. "Kør så lidt som muligt på marken, undgå at bruge gylleinjektor, og planlæg markerne på en smart måde." Med hensyn til det sidste har Raoul valgt at tilså foragre på lucernemarken med græs. "Her kan traktorerne vende uden at beskadige afgrøden." Græsset slår han samtidig med lucernen eller, når han slår de tilstødende græsmarker. "Jeg gør det simpelthen, når det passer bedst."

 

18,2 % råprotein, NDF 385

Det, Raoul bedst kan lide ved lucerne, er dens tørketolerance, foderværdi og velsmag. Årets høst indeholder 18,2 % råprotein og har en NDF-værdi på 385. Det gør den til en proteinrig strukturkilde. At køerne finder lucerne velsmagende, oplever han hver dag: "Hvis de ikke æder lucernen, så ring til dyrlægen, for så er der noget galt." Ud over lucerne består rationen af græs/ensilage, majs og vinterbyg. Byggen fungerer som erstatning for kraftfoder og er ideel i sædskiftet som hvileafgrøde. "Efter høsten i juli kan man derefter høste yderligere to slæt græs."

På spørgsmålet om, hvilke mælkeproducenter lucerne er velegnet til, har Raoul et klart svar. "Lucerne er især interessant for landmænd, der dyrker foderafgrøder som en del af planteavlen, eller som samarbejder med en planteavler om dyrkning af hvile- eller bytteafgrøder. Derudover er det en attraktiv afgrøde for mere ekstensivt drevne kvægbedrifter, som dermed kan reducere indkøbet af halm og samtidig dyrke en stor del af deres eget protein."